|
|
Rejsen
Der er flere, der har ønsket at følge min rejse
mod helbredelse lidt på sidelinjen, og jeg er nået frem til, at den
bedste måde vil være, at jeg her på denne fane kronologisk kan opdatere
alt fra en linje til flere, uden redigering osv. bare råt for usødet og
bare således, at de, der har interesse, selv kan gå ind og følge min
rejse. Jeg kan nemlig mærke, at allerede nu i samtaler med venner og
bekendte kommer jeg tit til at gå tilbage til Adam og Eva , eller også
er der noget, de ikke har hørt osv. Jeg jo ikke stormester i at
formulere mig kort, så en vis hæshed har også forekommet :-)
Her anmaser der sig lige en lille arbejdsskade
fra mit liv i politik: "Jeg lover ikke noget om hvor meget og hvor lidt,
sætter ikke noget tidsperspektiv i udsigt (man kunne jo også medtage:
"Jeg har et standpunkt, til jeg får et nyt" - men jeg vil blot forsøge
at gøre mit bedste. - Rejsen startede den 2. december 2016
2. december 2016
Brev til børn og svigerbørn -
Klik
her
6. december 2016
Brev til børn og svigerbørn -
Klik her
10. december 2016
Brev til børn og svigerbørn -
Klik her
11. december 2016
Nok var jeg klar over, at jeg havde mange venner
og bekendte, men jeg må sige, at jeg er overvældet over de mange mails,
beskeder og hilsner m.m., jeg har fået. Uha, hvor det gør godt! Må
sande, at min gode lægedatter havde ret, da hun skrev, at jeg gik ind
til et "fuldtidsjob". Vi har fået en masse medikamenter med hjem til
brug for dit og dat - et helt lille apotek, som kan virke overvældende
på en frue, der kun plejer at tage en pille om dagen. Men nu er plejer
død, og så vi skal have studeret varerne :-)
Dagens gode nyhed er, at jeg har overstået den første - ud af seks
indtil videre - behandlinger og er befriet for den lille beholder, der
skulle føre medicinen rundt i kroppen et par døgn. Sikke dog en frihed
at få, og nu er der kun fem behandlinger tilbage, som strækker sig til
medio februar, hvor der så skal krydses fingre, for da skal det tjekkes,
om medicinen har haft nogen virkning.
17. december 2016
Blodtryk!
Jeg fik vist ikke fortalt, hvordan mit blodtryk havnede helt oppe i
skyerne den 1/12..Nu har jeg aldrig observeret faste problemer med mit
blodtryk, men selvfølgelig har det nok somme tider hoppet lidt op og ned
i specielle situationer. Som nu i Herning, da jeg skulle have opereret
det lille hul under kravebenet. Overlæge Max gik i gang med operationen,
jeg var lokalbedøvet og havde en masse blå servietter over hovedet, og
det bevirkede undertiden, at det ikke var lige let at trække vejret.
Under operationen fortalte han primært til hans assistenter formoder
jeg, for jeg var ganske fåmælt, at han skulle flytte til Holstebro, hvor
han skulle arbejde 14 dage og så have fri i 14 dage. Hans søn arbejdede
på en boreplatform med samme arbejdstider, så det skulle nok gå. Men så
kom det "Hold da op, hvor er her meget blod, så meget har jeg ikke set i
de 21 år, jeg har opereret!" Da var det, at varmen bredte sig opad under
de blå servietter, og pyha sveden piblede frem ved tanken om, hvordan
han dog skulle få den blodstrøm standset, så han kunne sy og meget andet
.... De arbejdede det bedste, de kunne, og snakken var forstummet. Dog
havde han lige forinden spurgt, hvor vores datter var læge henne,
hvilket jeg vist spagfærdigt fik svaret på. Lige pludseligt blev de blå
servietter fjernet, og jeg blev oplyst om, at der havde vært rigtig
meget blod, men at han havde fået brændt det hele. Jeg opfattede det,
som nu var det så standset og alt OK, men det højeste, jeg kunne svinge
mig op til at svare var: "Nåh"...
Da jeg næste morgen skulle i behandling, blev mit blodtryk målt, og
sygeplejersken spurgte, om jeg havde problemer med blodtrykket, det
måtte jeg svare, at det havde jeg ikke observeret, jo, for det lå lige
nu på 186-96 hvilket ikke rigtigt sagde mig noget, da jeg ikke vidste,
hvilket område, det skulle ligge i. Hun fik af lægen grønt lys for at
sætte behandlingen i gang, men jeg skulle under alle omstændigheder til
blodtrykstjek hos min læge. Det var jeg så i tre dage, dvs. vi målte det
selv to gange om dagen, og det viste sig så at være blevet normaliseret.
Nu er spørgsmålet så, om det høje blodtryk har kunnet holde sig et helt
døgn?
Ellers alt vel her med masser af træthed om formiddagen, på jagt efter
overskuddet om eftermiddagen og så ellers makkeret med den medicin, der
skal tages. Jeg er så glad for, at det ikke er i år, vi skal have stor
jul, som vi holder hvert andet år med alle 23 børn, svigerbørn og
børnebørn. Billedet er fra vores førstejuledags vandretur, som ældste
søn i mange år har stået for at arrangere.
19. december 2016
Åbenhed! -
Klik her
1. januar 2017
I ønskes alle et godt nytår! -
Klik her
6. januar 2017
Desværre viste blodprøverne i går, at der var for få hvide blodlegemer
til, at der kunne gives behandling i dag. Har derfor fået ny tid næste
fredag den 13/1, hvor vi håber på bedre held :-). Der er intet man selv
kan gøre, da det er et lukket kredsløb, som også lader sig påvirke af
medicinen, som jeg har forstået det.
13. januar 2017
Jeg skal være den første til at indrømme, at det ikke var opløftende, at
blodprøveresultatet i dag viste, at der ikke kunne foretages behandling
i morgen, som jo ellers var en udsættelse af den behandling, der skulle
være foretaget sidste fredag. Direkte adspurgt blev jeg oplyst om, at
tallet for de hvide blodlegemer var gået fra 126 til 144, hvor de mindst
skal være 150 for at der kan gives behandling.
Skuffelse og utryghed fik frit spil et par timer, men det er der jo ikke
noget perspektiv i, så op på hesten igen og til blodprøve på tirsdag -
på Skive Sygehus som sædvanligt. Man kan jo stadigvæk tænke, at det var
nemmere at gå skråt over gaden til Lægeklinikken, men efter de nye
regler indført sidste år, skal blodprøverne fortages på sygehusene. Og
jeg var såmænd også parat til at rejse til verdens ende, hvis det skulle
være nødvendigt for at "få adgang" til at fortsætte behandlingen.
Næste tid i Herning er sat til onsdag den 18. Januar, hvor det blev
oplyst, at der først skulle være samtale med en læge. Er spændt på om
det er med min kontaktlæge, da det ikke blev nævnt. Som tidligere nævnt,
så er der ikke forløbskoordinatorer i Herning, så man skal selv være
lidt oppe på dupperne for at få de nødvendige oplysninger. Når det er
sagt, så har vi kun mødt stor imødekommenhed hos personalet dernede, og
jeg er meget glad for min kontaktlæge R. Olesen.
Jeg vil gerne af hjertet takke alle de, der har sendt hilsner, skrevet
til mig på fb, på lukket besked og på mails med opmuntring, ros, delt ud
af gode erfaringer og påskønnet vores venskab. Det betyder mere, end man
skulle tro.
18. januar 2017
Hjemkommet fra Herning -
Klik her
1. februar 2017
Jeg krydser fingre... -
Klik her
3. februar 2017
Monster velsmagende jordbærtærte... -
Klik her
17. februar 2017
..hjem til en muslibolle med ost - og så lige en lille "morfar"... -
Klik her
Marie 4 år på ski i Norge -
Klik her
1. marts 2017
Venter på, at telefonen ikke skal ringe... -
Klik her
3. marts 2017
Tilbagemelding på scanning... -
Klik her
Cleveland interviews:
19. marts 2017
Opdatering på lægesamtele mm. -
Klik her
31. marts 2017
Bryllupsdag med besøg hos Ellen og Bjørn mm. -
Klik her
22. april 2017
En gang skal jo være den første! -
Klik her
30. april 2017
10 ud af 12! -
Klik her
17. maj 2017
Besøg af alle børnene og nedtælling til lægesamtale den 24.maj -
Klik her
24. maj 2017
Den sidste behandling -
Klik her
30. maj 2017
Så langt så godt. Selvom diverse bivirkninger ikke er helt væk, så er
det en kendsgerning, at det halve års behandlingsforløb, der startede
den 9/12 16, blev afsluttet her 24/5, hvor den sidste 14 dages medicin
blev sendt ind i kroppen.
Vi var til en fin samtale i Aarhus omkring det fremtidige forløb, og der
blev sat en dato for operation, hvor den venstre del af leveren skal
fjernes (leveren kan gendanne sig selv med tiden) om små to uger med
udsigt til 5-6 dages indlæggelse og 5-6 ugers rekreation. Altså ingen
tennis og golf i den periode, så jeg håber på en god eftersommer. Når
alt det er sagt, så synes jeg, der er grund til at rose de danske
politikere, der har indset nødvendigheden af forskning på
sundhedsområdet og sat ressourcer af til det, for det har på mange
områder gjort, at der kan arbejdes med mere målrettede og individuelt
betingede behandlingsformer.
Jeg vil rette en stor tak til husherren og vores fem børn for at have
givet mig så meget comfort i hele forløbet.
Hvor har jeg dog også været glad for de mange dejlige hilsner, som jeg
har modtaget under hele forløbet. Af hjertet tusind tak for dem! De har
haft stor betydning for min dagsform, hvor batterierne til tider har
været mere end flade. Det er så blevet historie, og nu handler det om at
krydse fingre håbe det bedste.
20. juni 2017
Andet kapitel -
Klik her
1. juli 2017
Opdatering -
Klik her
29. juli 2017
Opdatering -
Klik her
11. august 2017
Opdatering -
Klik her
17. august 2017
Opdatering -
Klik her
31. august 2017
Opdatering -
Klik her
18. oktober 2017
Opdatering -
Klik her
22. oktober 2017
Opdatering -
Klik her
13. december 2017
Opdatering -
Klik her
20. december 2017
Opdatering -
Klik her
|