Den bedste debat i hundrede år

Ved budgetlægningen sidste år besluttede Viborg Byråd på et meget usikkert grundlag, at der skulle findes besparelser på skoleområdet på 15 mio. kr. Det var ikke regeringen, der tog beslutningen, som socialdemokraterne  i tide og utide er kørt frem med, men det var et lokalt vedtaget beløb. At det så viste sig, at Viborg Kommune i år blev 60 mio. kr. rigere end beregnet, var ikke til at forudse på det tidspunkt.

Det hele startede så godt. Børne- og ungdomsudvalget nåede at besøge alle 33 skoler inden udgangen af april måned. Forvaltningen udarbejdede en struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet, som blandt andet indeholdt forslag om lukning af otte mindre skoler og andre tiltag, der kunne give 15 mio. kr. i besparelse. Efterfølgende tog udvalget imod invitationer fra de berørte skoler og havde nogle gode dialogmøder rundt om i kommunen. Disse tiltag bibragte hver eneste gang politikerne ny vinkler at anskue tingene fra, og de var med til at danne de holdninger, som vi senere kunne sætte ord på.

Venstres byrådsgruppe udformede tidligt et alternativt forslag til at finde de samme besparelser på. Vi tog vores medlemmer med på råd, og vi var enige om, at vi ikke kunne gå med til at anbefale at lukke mere end en skole, Kølvrå. Venstres forslag blev lagt ud på Venstres hjemmeside i maj måned og ligger der endnu. Vi understregede, at det ikke var et ultimativt forslag men et oplæg til debat. På baggrund af dette kunne man den 29. maj i Viborg Folkeblads leder læse, at Venstre var med til at skabe ”Den bedste debat i hundrede år”. Lars Norup skriver videre: ” Venstre i Viborg Kommune kommer i dag med sit forslag til, hvordan folkeskolen skal se ud i fremtiden, og hvordan partiet vil finde de 15 mio. kroner, som skal spares på skoleområdet …. Foreløbig ligner det den bedste demokratiske debat i 100 år på Viborg-egnen”. Dette udsagn står i skærende kontrast til socialdemokraterne senest opfundne forsvar om, at Venstre ikke var kommet med et konkret forslag. Venstres byrådsgruppe stod senere bag et debatindlæg i juni, hvor vi efterlyste de øvrige partiers holdninger. Da der ikke skete noget, foreslog Venstres gruppeformand, Ib Bjerregaard, at der blev holdt et møde om emnet blandt gruppeformændene først i august.

Det møde blev afholdt den 8. august, og endelig fik vi socialdemokraternes bud på ny skolestruktur. De havde et forslag om at lukke seks skoler, og det stod ikke til forhandling. Det resulterede samme aften i et skoleforlig mellem de 14 socialdemokrater, de to konservative og den enlige radikale og den enlige kristendemokrat.  Forligspartierne repræsenterer tilsammen kun lidt over halvdelen af borgerne i Viborg Kommune, og man skulle derfor tro, at alle 18 måtte brænde for at fortælle om indholdet i forliget og øse af deres argumenter. Det ville have banet vejen for, at alle 31 byrådsmedlemmer kunne have fået en god og demokratisk debat, og borgerne ville også kunne få at vide, hvad de var oppe imod. Men nej, forligspartierne var lukkede som østers omkring baggrunden for deres beslutninger, og de afviste invitationer til møder med borgerne. 

Spørgsmålet er, om der fra start af har været en skjult dagsorden om, at der for enhver pris skulle lukkes et antal skoler, og det så bare gjaldt om at finde et flertal til at nå det mål? Svaret blæser i vinden. Da Venstre foreslog en lille skatteforhøjelse kun målrettet til at bevare de lukningstruede skoler på, så blev skoleforliget åbnet og – vupti - så blev der ellers skruet op for skattestigningen, og skoleforliget blev koblet sammen med budgetforliget. SF tilsluttede sig det nye forlig, og så blev de 18 til 19. Venstres gruppe blev end ikke kontaktet, men hørte om det nye forlig i morgenradioen.

Jeg mener, at borgmesteren har svigtet i denne sag. Han burde som øverste leder have taget initiativ til at forsøge at samle hele byrådet til et bredt forlig i så vigtig og vidtrækkende en beslutning.  Borgmesteren havde tidligere lovet landkommunerne et ligeværdigt samarbejde og udtalte ydermere i valgkampen, at der kun skulle lukkes skoler, hvis forældrene havde ønske derom. Det er både aftalebrud, løftebrud og utroværdighed, der her er tale om, hvilket også Venstres byrådsmedlemmer har gjort opmærksom på ved behandlingen af punktet om skolestruktur og senere ved 1. Behandling af budgettet.