Synspunkter

Kendskab til skolen fra flere vinkler

Den nye næstformand i Kommunernes Skolebiblioteksforening omsætter erfaring til ideer

Af Laust Grove Vejlstrup

15 års erfaring fra kommunalpolitik, i lige så mange år engageret i forældrerådsarbejdet på børnenes skole, medlem af skolebestyrelsen, formand for skolekommissionen og blandt Skole & Samfunds hovedbestyrelsesmedlemmer. Det er den korte – reelt for korte – præsentation af den nye næstformand i Kommunernes Skolebiblioteksforening.

Med til billedet af Venstre-medlemmet af byrådet i Viborg, Lea Flarup, hører også, at hun er uddannet lærer, taler italiensk og russisk foruden de mere udbredte tungemål under vore himmelstrøg. Var tillige i sine yngre år turistfører herhjemme og i udlandet. I dag har Lea Flarup sæde i byrådets børne- og ungdomsudvalg.

Som det mere end anes, er Lea Flarup engageret. Hendes iderigdom synes uden grænser – ikke mindst når det gælder skoleforhold. Derfor tøver hun heller ikke med at sige:

- Jeg glæder mig meget til samarbejdet i Kommunernes Skolebiblioteksforenings hovedbestyrelse. Allerede på det konstituerende møde mærkede jeg, hvor spændende området er. Det er til dels en ny verden, der åbner sig for mig, siger hun beskedent, skønt hun i Viborg har været med til at sætte skolebiblioteket på dagsordenen som et ekstra punkt, når kvalitetsrapporten drøftes.

Et stærkt fundament

- Jeg er imponeret over det arbejde, der gøres i foreningen. Den har meget at byde ind med og har nogle fantastiske "produkter". Børn & Bøger fremstår gedigent og indbydende. Inspirationsfolderne er fortrinlige. Tilbuddet om konsulentydelser som eksempelvis understøtter samarbejdet med folkebibliotekerne har mange muligheder, og jeg deler foreningens visionære ambition på IT området som basis for skolebibliotekernes fremtidige rolle i vidensamfundet. - Jeg mener altså som udgangspunkt, at foreningen har et stærkt fundament.

Men vi har naturligvis også udfordringer, vi må tage aktivt hånd om. Omkostningsfokuseringen er kommet for at blive i kommunerne, hvorfor kravet om tydeliggørelse af værdiskabelse er stort. I virkeligheden tror jeg det er en mulighed for os. For basalt set mener jeg, at vores ”produkter” er mere end konkurrencedygtigtige, hvis blot værdien synliggøres endnu mere.

Vi må derfor gøre endnu mere for at få vores produkter ud over rampen, så politikere og andre beslutningstagere bliver endnu bedre oplyst om skolebibliotekernes værdiskabelse.

At vi allerede har stærke produkter på hylderne betyder naturligvis ikke, at vi ikke skal blive ved at produktudvikle. Som udgangspunkt må det være en konstant proces, som vi i bestyrelsen må sikre de bedste rammebetingelser for. Eksempelvis må Skolebiblioteksforeningen opsnappe erfaringer, stå for videndeling og for at inspirere. Hvad nogen allerede har opfundet et sted, skal vi andre ikke genopfinde. Det skal skolebiblioteksforeningen formidle ud. Det må være foreningens brede fundament, fastslår Lea Flarup.

Skolebibliotekerne er i stigende grad blevet videns- og læringscentre, hvor også IT og dennes muligheder spiller en central rolle. Denne udvikling vil fortsætte, og vi skal sikre at skolebibliotekerne bliver positioneret til at understøtte fremtidens behov bedst muligt. Det er vigtigt, at vi fornyer os og følger med tiden.

Ældre vejleder yngre elever

- Skolebiblioteket har virkelig fremtiden for sig. Videncentrets mission er at fange alle – også de dygtigste. Som en slags Aladdins hule er skolebiblioteket både fysisk og virtuelt til gavn for både elever, lærere og forældre.

- En måde vi måske kunne få endnu mere gavn af skolebibliotekerne var at udvide åbningstiden ud over skoletiden. Man kunne oprette en bank af frivillige, efterlønnere og pensionister. Der er mange, der har kompetencer, som de meget gerne vil bruge, men de vil ikke føle sig bundet – derfor banken. Eleverne vil gerne have voksne at se op til. Kompetente rollemodeller. Alle er gode til et eller andet. Alle brænder for det, de er gode til.

- En anden ide kunne være at lade de store elever være vejledere. Lad f.eks. 1. og 5. klasserne arbejde sammen, 2. og 6. klasserne osv. i formaliserede tidsrum, hvor en af klassernes lærere så kunne frigives. Jeg tør ikke sige, at de store skal hjælpe til med at undervise de små elever, for så må vi se i øjnene, at organisationerne pr. definition vil være på vagt, siger Lea Flarup, selvom det tit er, når man underviser, at man lærer noget.

- Men med ideen kunne skolebiblioteket være med til slå flere fluer med ét smæk. For det første ser de små nogle rollemodeller, som de kommer til at føle sig trygge ved. For det andet kan de store få en mission, nemlig ansvaret for de små. Og for det tredje kan det frigive tid til videreuddannelse – gerne forankret i videncentrene. Endvidere kan der skabes værdifulde venskaber, der kan være med til at gøre det sociale fællesskab i stamklassen stærkere og forebygge mobning.

Danner livsduelighed

AKT (Adfærd – Kontakt - Trivsel) medarbejdernes base er i videncentret. Det er hjertet. Det er derfra, livet pumpes ud i skolen. I centret forenes læring, trivsel og kultur, siger Skolebiblioteksforeningens nye næstformand, som overordnet siger:

- Skolen skal danne livsduelige mennesker, der bevarer livsglæden. Skolebiblioteket skal være med til at fange interessen hos eleverne, udvikle dem og give dem en god ballast til at kunne navigere sikkert i fremtidens vidensamfund.

- Vi skal differentiere undervisningen. Det kan kun realistisk føres ud i livet, hvis der holddannes med stamklassen som omdrejningspunkt. Alle elever skal have gavn heraf. De, der billedlig talt kun kan springe 1,00 meter, skal inspireres til at træne, så de går fra 1,00 meter til 1,10 meter, og de der springer 1,40 meter skal inspireres til at springe 1,50 meter. – Og muligheden er der, for loven giver adgang til, at der kan dannes hold op til 50 procent af tiden.

- Haarder så gerne en niveaudeling. Jeg foretrækker holddannelser, men vi kan nok blive enige om begrebet ”dynamisk niveaudeling”. Det er vigtigt, at alle elevers evner udvikles. Det kan ske ved forskellige holddannelser – også på tværs af alder. Det vil give glade børn, når eleverne i de forskellige fag kommer på den ”rette hylde”. Det medfører tilfredse og engagerede lærere, fordi børnene bliver nysgerrige og ivrige for at lære mere, når de kan følge med, siger Lea Flarup og konkluderer tankerækken 

- Eleverne skal vænnes til at sammenligne deres resultater med deres egne tidligere resultater og ikke med andres. Når de træner med passion, kan de mere. Skolebiblioteket har konsulenter og vejledere, der kan hjælpe – både de, der har lidt svært ved det og de dygtigste. Vi skal være opmærksomme på, at der på givne tidspunkter kan være et spænd på op til 4 år på elevernes udviklingstrin i en klasse.  Det er så vigtigt at forebygge, at eleverne bliver skoletrætte, for det kan være en af grundende til, at der er 15 – 20 %, der forlader folkeskolen med utilstrækkelig ballast.

Regeringen kan udfordres

På et enkelt punkt indrømmer Lea Flarup, at hun har en lidt ambivalent holdning. – Det er, når vi diskuterer små og store skoler. I Viborg Kommune har vi besluttet at lukke nogle mindre skoler, dog færre end først foreslået.  Det bedste vil altid være, at forældrene selv kommer frem til den beslutning, men det er under alle omstændigheder uhyre vigtigt at tage dialogen med forældrene, for det er ikke nødvendigvis altid sådan, at et bestemt elevantal skal udløse en lukning. Arealmæssigt er kommunerne meget forskellige, så skolekørslen skal der også tages hensyn til - økonomisk og tidsmæssigt. Det vil altså være forskelligt fra kommune til kommune. Men klasserne kan blive for små, og det er også vigtigt, at lærerne får den nødvendige faglige sparring med kolleger.   

- Heldigvis kan kommunerne udfordre regeringen på alt det, der er skaber uhensigtsmæssige arbejdsgange herunder på det maksimale antal elever i klasserne. En imødekommelse af en sådan ansøgning vil kunne medføre samlæsning af flere klassetrin på mindre skoler med følgende holddannelser. Det vil også kunne medføre, at der reelt er et frit skolevalg.

Skole og forældre samarbejde skal udvikles

- At Danmark har en af verdens dyreste folkeskoler er en god grund til at sikre, at vi får nok for pengene, fastslår næstformanden.

- Vi har rigtig gode skoler, hvor eleverne trives. Men jeg tror, der med fordel kan ændres lidt på forholdet mellem undervisning, forberedelse og andre opgaver. Hvis skolebiblioteket i højere grad blev inddraget, kunne vi få mere ud af pengene. Det må gerne igen blive en livsform at være lærer, lyder Lea Flarups anbefaling.

- Vi kan glæde os over, at det nu igen er blevet populært at gå i gang med en læreruddannelse. Informationsteknologien er kommet for at blive, og heldigvis har vi også på dette felt skolebiblioteket – og især med udvidet åbningstid vil det kunne spille en endnu større rolle i fremtiden, siger Lea Flarup, der om lærernes uddannelse mener:

- Det er en uvane at lave en ny læreruddannelse, inden man har set resultaterne af den foregående, fordi Pisa eller andre undersøgelser på specifikke felter svinger lidt ud i en ugunstig retning. Der bør arbejdes mere langsigtet på baggrund af de erfaringer, der er indhøstet og de evalueringer, der er foretaget. Det er også vigtigt, at der er et velfungerende og formaliseret samarbejde imellem de skoler, der modtager de kommende lærere i praktik og uddannelsesstedet.

 - Det var ønskeligt, at man på seminarierne, beskæftigede sig mere indgående med de udfordringer, der ligger for de kommende lærere i samarbejdet mellem skolen og forældrene. Hos både eleverne og forældrene er der rige ressourcer, som bør anvendes konstruktivt i en fælles sag, nemlig at eleverne møder undervisningsparate til timerne. Der er ingen tvivl om, at et tillidsfuldt og trygt forhold imellem lærerne og forældrene vil skabe den bedste grobund for et godt skoleforløb for eleverne. Også i vores arbejde med at "produkt- og forretningsudvikle" skolebibliotekerne mener jeg, at vi med fordel kunne inddrage forældrene.

- Jeg glæder mig meget til det fremtidige arbejde i hovedbestyrelsen, jeg føler, at vi komplementerer hinanden godt, og at vi derfor har mulighed for at skabe endog endnu bedre forudsætninger for, at skolebibliotekerne kan blive styrket de kommende år, slutter Lea Flarup.