Synspunkter

Kommunale jobcentre og den dybe tallerken

Regeringen er nu kommet i mål på beskæftigelsesområdet. Fra den spæde start med sociale koordinationsudvalg, formidlingscentre, arbejdsmarkedscentre og jobcentre med todelt ledelse er det nu vedtaget, at der kun skal være en ledelse i landets 99 jobcentre – og den skal være kommunal.

Personligt havde jeg gerne set, at det var blevet tilfældet i forbindelse med strukturreformen, og jeg er overbevist om, at det er en rigtig beslutning. Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke vil blive store udfordringer for kommunerne fremover med hele tiden at holde fokus på, at det altid handler om at finde de bedst egnede personer til de enkelte job. Det indebærer nødvendigheden af til stadighed at arbejde på tværs af kommunerne, og at der ikke ensidigt tænkes på, hvad der bedst kan betale sig rent økonomisk.

Det vil også være vigtigt løbende at holde en god kontakt til arbejdsmarkedets parter, som formelt også fremover er sikret igennem beskæftigelsesrådene.
A-kassernes rolle bliver lidt ændret, og det var nok den problematik, der tidligere satte en bremser for den enstrengede ledelse. Men det kan man så vende til en fordel, da de statsansatte i arbejdsformidlingerne og de kommunalt ansatte i de to år, der er gået efter kommunesammenlægningen, har haft gode muligheder for at lære hinandens kulturer at kende. Der er således lettere adgang til fremover at bruge det bedste fra begge systemer.

Det er svært, når man er enig i selve beslutningen, at kritisere den, men jeg vil medgive kritikerne så langt, at det altid er formålstjenligt at vente på evalueringen af forsøgsprojekter (i dette tilfælde pilotjobcentrene), da der i disse ofte vil være gode idéer til indsatsområder, faldgruber der bør undgås og råd om hvilke procedurer, der kræver særlig opmærksomhed. Det er vigtigt ikke at bruge tid på at opfinde den dybe tallerken flere gange.