Synspunkter

 

kvalitetsreformen

Som Ralf Pittelkow skriver i Jyllands-Posten den 21. februar, har der ikke været den store folkelige opmærksomhed i forbindelse med regeringens lancering af en kvalitetsreform.

Det skal nok forklares i den omstændighed, at kvalitetsreformen mere betragtes som et naturligt værktøj, der skal sikre at skattekronerne bliver anvendt bedst muligt. Den opgave har befolkningen jo i virkeligheden delegeret ud til de politikere, de har valgt. 

 Der tages udgangspunkt i at kvalitet målt i brugertilfredshed ikke nødvendigvis hænger sammen med størrelsen af den pose penge, der bliver tilført et område. Det handler om at finde ”best practice” - at finde de offentlige virksomheder, der yder en god service (som kan dokumenteres i brugerundersøgelser), som har få klager (klageråd/bestyrelser) og hvor udgiftsniveauet ikke er skyhøjt. Sådanne virksomheder kan være kendetegnenede for kommuner og regioner og det er dem, der vil komme på lystavlen i arbejdet med kvalitetsreformen. Som også Ralf Pittelkow er inde på, så kunne man forestille sig nogle af disse gode eksempler blev omsat til lovforslag.

Vi politikere er nok tilbøjelige til at mene, at det ikke kan gøres bedre end på vores offentlige virksomheder i vores kommune eller region. Men der er visse kendsgerninger, vi må bøje os for, og det er brugernes opfattelse af den offentlige service, antallet af klager og så indenrigsministeriets oversigt over udgiftsniveauet.

Så selvom kvalitetsreformen ikke er nogen folkesag, så er den efter min mening et tiltrængt redskab til at udbrede alle de gode måder, som offentlige ydelser er blevet leveret på igennem årene -kendetegnet ved stort engagement, kreativitet, uddelegering og professionalisme.