Synspunkter

 

Tanker omkring en folkeskole i særklasse

Skolerne i Viborg Kommune har så mange forskellige spændende måder at ”være skole på”.

Følgende forefindes:

  • forskellige madordninger

  • forældre kommer og går frit – er altid velkomne

  • geniale og meget anvendelige elevplaner

  • kaffe på kanden om morgenen

  • ingen overvægtige børn

  • rummelighed

  • velfungerende forældreråd og skolebestyrelser

  • ingen hærværk

  • ingen aflåste døre

  • forældrebank

  • ældre elever tilknyttet yngre elever

  • m.m.. 

Det er helt naturligt at skolerne har deres egen profil, som forældrene selv er med til udforme.

Jeg har tænkt på, om det var en ide, at der generelt blev sat fokus på nedenstående tre emner:

Forebyggelse

I sundhedsfremmende øjemed i form af at indarbejde gode vaner som:

  • eksempelvis fast motionstid dagligt under en eller anden form som en naturlig del af skoledagen

  • et sundt og velsmagende måltid mad hver dag med valgmuligheder

  • frugt til daglig og kager på aftalte tidspunkter

  • Finansieringen til mad og frugt kunne efter min mening blive et statsanliggende, så det bliver en landsdækkende ordning og børnechecken kunne evt. tilpasses, så den statslige økonomi balancerer.

 ”Bonding”

At hver enkelt elev føler sig som ”udvalgt” kunne man opnå ved at tilknytte en klasse med ældre elever til en klasse med yngre elever. Helt specifikt kunne man tænke sig, at hver enkelt elev er tilknyttet en /eller flere elever fra et andet klassetrin, men det må være helt op til de enkelte skoler at finde måder at ”bonde” på. Eks. kunne man på fødeskolerne tilknytte 6. klasse til 3 klasse, 5. klasse til 2 klasse og 4. klasser til 1. klasse. På overbygningsskolerne kunne det f. eks være 9. klasse til 6. klasser, 8. klasse til 5. klasse osv.

Forældrebank/bedsteforældrebank  

Det skulle være muligt for forældre og bedsteforældre tilmelde sig en forældrebank, som indeholder frivillig ”arbejdskraft”, som skolerne så kan hæve på. De frivillige bestemmer selv i hvor høj grad, de ønsker at forpligte sig.