Synspunkter

Undskyld!

Vi skylder kontanthjælpsmodtagerne igennem flere generationer en undskyldning. Vi har som samfund svigtet dem ved at stemple dem som en svag gruppe mennesker, der alle har for brug for hjælp. Kontanthælpsmodtagere er forskellige som du og jeg. Det er en gruppe mennesker, som er blevet arbejdsløse uden at være forsikrede, og deres underhold var oprindeligt bestemt som en midlertidig løsning som skulle hjælpe dem videre i livet og ikke trykke dem ned og passivisere dem.
Vi skal undskylde, at vi ikke så dem som de unikke personer, de var med evner, egenskaber og kompetencer, der kunne føre dem videre i livet som iværksættere, i job eller uddannelse m.m. men kun så dem alle som svage mennesker, der skulle hjælpes økonomisk uden modkrav. Vi kan konstatere, at det er ikke kontanthælpsmodtagernes skyld, at de i gennem generationer er blevet marginaliseret, har mistet deres selvværd og tro på egne evner, og som helt naturligt tager imod den hjælp, som samfundet yder pr. automatik.
Sagsbehandlerne udfører deres arbejde, så godt de kan med de love og regler, der gælder, men stemplet sidder dybt i kontanthælpsmodtagernes indre, hvor troen på egne evner tit er forsvundet og det, der er tilbage, er at sørge at få så meget økonomisk støtte som muligt. Det arbejder de så på sammen med sagsbehandlerne. Glemt er drømmene om at kunne klare sig selv, få lov til at tage ansvar og at yde noget til gengæld for støtten fra det offentlige - en støtte som er gået hen og er blevet en helt naturlig ting igennem tre-fire generationer.
Stor ros til socialdemokratiet ud fra deres ideologi at have skabt bistandsloven, hvis tankesæt var at de, der ikke kunne klare sig selv skulle hjælpes. Den ellers så gode sociale danske model har efter min mening i dag overlevet sig selv med begrundelsen givet ovenfor.
Et nationalt rejsehold af eksperter skulle kunne tilbyde kommunerne hjælp til at få kontanthjælpsmodtagerne tilbage på sporet. Lokalt er det med disse lykkedes i mange situationer at få alt det bedste ud af hver enkelt kontanthjælpsmodtager, som blomstrer op ved at mærke, at der er nogen, der interesserer sig for dem som menneske og ikke som et nr. i en lang række.
Efter min mening er det en rigtig god ide, at kontanthjælpsloftet er genopstået, for selvfølgelig skal man ikke som arbejdsfri have de samme muligheder som de, der arbejder ved samlebåndet eller ved kassen dagen lang. I den forbindelse mener jeg, at det er så uheldigt, at man ofte på TV kan se kontanthælpsmodtagere stå frem og klage over økonomien med en cigaret i hånden.
Det paradigmeskift, der skal til er, at man som kontanthjælpsmodtager skal tænke anderledes og arbejde på genopdage sig selv som det menneske, man var, inden kommunen kom og påtog sig ansvaret. Ikke umiddelbart nogen nem øvelse, men som sagt ville et rejsehold kunne hjælpe til med at få den enkelte kontanthjælpsmodtager ud i "friheden" med selvfølelsen i behold.