Fritid
|
|||
Starten på Fjendsløbet 2005 |
Billedet til venstre er fra Fjendsløbet
2005. Det var første gang, jeg deltog i Fjendsløbet. Jeg havde ikke bil
til rådighed, så jeg cyklede til Sparkær med vanter og lange bukser på,
for det var råkoldt da jeg tog hjemmefra. Med sved på panden blev jeg
mødt af en smilende velkomstkommité og mange glade deltagere. Efter
opvarmningen, hvor vi blev rystet sammen, begyndte angstens sved at
melde sig: Kunne jeg nu gennemføre – havde jeg for meget tøj på, nu hvor
solen var kommet frem? Men stemningen hos alle deltagerne var i top, så
jeg fattede mod, og startede - som sædvanligt - alt for hurtigt ud. Da jeg cyklede hjem føltes det næsten som om de 3,7 kilometer, som jeg havde tilbagelagt, var en hel maraton. Det ændrede dog ikke på, at det havde været en dejlig dag i Sparkær og at jeg var blevet en god oplevelse rigere. |
||
Denne begivenhed blev skelsættende for mig, fordi den blev startskuddet til at jeg begyndte at løbe fast to gange om ugen. Havde jeg vidst hvilke fornøjelser, der fulgte med løb som motionsform, var jeg helt afgjort startet noget tidligere. Jeg er så heldig, at jeg har en løbemakker, og på vores ture får vi ”ordnet verdenssituationen”, gennemgået de sidst spillede bridgespil og ajourført de private relationer. Badminton har jeg spillet hver vinter siden 1976. Tennis har jeg spillet, siden Stoholm fik tennisbaner i 1987, og golf har jeg forsøgt at spille i de seneste år. Alle tre boldspil nyder jeg. Jeg er ikke speciel dygtig til de tre discipliner, men hver gang jeg står på boldbanen eller det første teested føler jeg, at lige netop nu er chancen der for at spille lidt bedre, end jeg gjorde sidste gang. I badminton og tennis er det bedst at spille med nogle, der spiller på nogenlunde samme niveau, hvorimod man ikke behøver at tage det hensyn i golf, da man får tildelt et handicap, der passer til ens spilleniveau. I princippet kan en nybegynder spille med en topprofessionel. Lidt fascinerende. Jeg synes, at det er spændende at deltage i konkurrencer. I sådanne situationer tager man
sig ekstra sammen, og det kan så gå godt eller dårligt. Går det godt, så
er der noget at leve op til. Går det dårligt, så bliver der med det samme
født et håb om, at det må kunne gøres lidt bedre næste gang. Bridge har jeg spillet i flere år. Det er også et spil, som jeg gerne skulle kunne
blive bedre til. Vi spiller turnering i Fjends bridgeklub og privat
spiller vi med vore gode venner. Jeg spiller også privat
”pigebridge”, så der bliver gjort en indsats. Det er ikke altid, at
resultaterne står mål med indsatsen, men det sociale islæt omkring spillet er dog lige så vigtigt. Vi har
været på herlige bridgerejser til Malta, Toscana, Tyrkiet, Alsace,
Tenerife, Middelhavscruise og Berlin
sammen med vore venner. Pengene til rejserne har vi sparet op ved
bridgespil i løbet af årene. Privat spiller vi ”Tops”. Det er pakkede spil, som der er
omkring 1000 andre bridgespillere, der har spillet, og efter hvert spil
får man tildelt point alt efter hvor god meldingen og spilføringen har
været. Club La Santa på Lanzarote er et kapitel for sig, men det har igennem de seneste mange år været stedet, hvor jeg en gang om året i rigt mål har kunnet dyrke mine fritidsinteresser sammen med mand og/eller børn. I juli 2010 blev jeg af Viborg Stifts Folkeblad inviteret til at skrive ”Klummen” om min fornøjelse ved motion - du kan læse den her Og her kan du læse om mit "yndlingssted" som jeg fortalte om til Fjends Flokeblad i juli 2010 - du kan læse beskrivelsen her |
|||
|
|
||